Termoruder

Køb nye og holdbare termoruder

Hos Glascom er vi totalleverandør af glasløsninger til professionelle. Hos os er der også mulighed for at købe holdbare termoruder i høj kvalitet. Ved køb af termoruder gennem os kan du selv vælge, om du ønsker at få dem leveret, eller om du selv ønsker at afhente dem i en af vores afdelinger i Slagelse, København eller Aarhus.  

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige termoløsninger, vi tilbyder, ligesom du kan blive klogere på de mange fordele ved at vælge termoruder. Skulle du allerede nu have spørgsmål i forbindelse med dit køb af termoruder, så sidder vi klar til at hjælpe dig godt videre. Hos Glascom har vi et højt serviceniveau, hvilket er din garanti for en god løsning, der matcher de konkrete behov.

Fakta

Fakta om termoruder:

Glascom A/S
- leveringsdygtig i alle former for termoruder

Hos Glascom tilbyder vi alle former for termoløsninger. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af termoløsninger.

  • Energiruder – Energiruder kan være med til at give et bedre indeklima, og så vil de være med til at minimere mængden af træk. Energiruder fås med både 2 og 3 lag glas. Den bedste isolation opnår du selvsagt med energiruder med tre lag. Mellem glassene i energiruder er brugt gasarten argon, som mindsker den cirkulation, som opstår i en rude, når den er kold på de ene side og varm på den anden. Hvis der er termoruder af ældre dato i en bygning, mens vinduesrammer og karme stadig er i god stand, så kan du spare penge og energi ved at skifte de eksisterende ruder ud med energiruder.

  • Solafskærmende ruder – Solafskærmende ruder vil på effektiv vis reducere den mængde af varmeenergi og/eller lys, som slipper ind gennem ruden. Denne type temoruder udgør et populært valg i bygninger med store vinduespartier, hvor sollyset skal udnyttes mest muligt, men hvor varmen fra solen samtidig skal holdes ude. Solafskærmende ruder fås med glas tonet i forskellige farver samt med forskellige grader af refleksion, som alt sammen er afgørende for, hvor meget lys og varme, der trænger gennem ruden.

  • Brandglas – Brandglas fås i forskellige udgaver med hærdet glas eller lamineret glas. Denne type af termorude har til formål at sikre mod flammer og varmstråling. Ved et eventuelt brud sørger lamineringen samtidig for, at glassplinterne fastholdes af folien. Udseendemæssigt vil brandglas til forveksling ligne andre typer af termoruder og lignende.

  • Facadeglas – Facadeglas kan placeres uden på en eksisterende væg. Denne type glas fås i flere forskellige farver og er altid hærdet. Facadeglas kan enten produceres som enkeltglas eller som termorude.

  • Lydruder – Lydruder kan være med til at mindske generne fra støjende omgivelser. Disse ruder kan skræddersys til hver enkelt kundes behov, da den lydisolerende effekt vil afhænge af tykkelsen samt antallet og kombinationen af glaslagene.

  • Persienneruder – Hos Glascom er vi også leveringsdygtige i termoruder med indbyggede persienner, såkaldte persienneruder, som består af to eller tre lag glas, hvor der i hulrummet mellem to af lagene er placeret persienner. De kan være med til at modvirke overophedning og blænding fra solens skarpe stråler, ligesom de er rengøringsvenlige.

  • Intelligente termoruder – Med intelligente termoruder kan der løbende skiftes mellem mattteret og gennemsigtigt glas ved hjælp af en fjernbetjening. På den måde kan der efter behov ændres på, hvor meget lys der lukkes ind i bygningen.

  • Sikringsglas – Sikringsruder er opbygget af flere lag PVB-folie, så det kan modstå kraftigere udefrakommende modstand, end det er tilfældet med andre glastyper. Også vores sikringsruder kan tilpasses efter behov.

  • Selvrensende ruder – Med selvrensende ruder er den udvendige del af glasset konstrueret på en måde, så glasset kan holde sig rent, uden at ruden skal pudses. Her udnyttes kraften i UV-stråler og regn til at bekæmpe det snavs, der sætter sig udvendigt på denne type termoruder.

  • Ornamentruder (link til billeder af ornamenter) – Ornamentruder er lavet af en særlig type af valset glas, som slører indkig i den pågældende bygning, men samtidig lader stort set lige så meget dagslys trænge ind som almindelige glas.

  • Sprosseruder – Blandt vores termoløsninger finder du også sprosseruder. Her har sprosserne til formål at opdele vinduet i flere små ruder, hvilket sætter sit helt eget æstetiske præg på bygningen.

  • Buede termoruder – Buede termoruder kan, ligesom sprosseruder, sætte et unikt præg på en bygning.

  • Blyruder – Blyruder har et nostalgisk præg over sig, og da vi tilbyder blytermoruder, kan både visuelt udtryk og effektiv isolering her gå op i en højere enhed.

Fordele ved at vælge termoruder

Der er mange fordele ved at udskifte nuværende ruder med termoruder eller at tænke termoruder ind i et nyt byggeri. En af dem er bedre isolering. Termoruder holder bedre på varmen, og der kan derfor være penge at spare på varmeregningen ved at gøre brug af termoruder. Med termoruder får du derfor også en miljøvenlig løsning til både nye og eksisterende bygninger. Termoruder har desuden en lang levetid, og de udgør derfor en god investering på både den korte og den lange bane.

Termoruder udgør også et godt valg, hvis den pågældende bygning ligger i nærheden af en befærdet vej, da de kan virke støjdæmpende. Ønsker du en særlig høj grad af støjreduktion, så kan du vælge såkaldte lydruder, som typisk er lavet med forskellige glastykkelser i ruden, hvilket er med til at reducere støjen i særligt høj grad.

Hos Glascom tilbyder vi skræddersyede løsninger, så vi på bedste vis kan imødekomme mange forskellige typer af behov. Vi har en professionel tilgang til tingene og sætter en ære i at rådgive vores kunder på bedste vis. Mangler du en stærk sparringspartner i forbindelse med køb af termoruder, så står vi klar til at hjælpe.

Valg af termoruder

Termoruder er bestemt ikke bare termoruder. De byder på forskellige egenskaber og kan bruges til forskellige formål. Energiruder udgør således et godt valg, hvis der er fokus på et optimalt indeklima, og der ønskes en besparelse på varmeregningen, mens termoruder med lydisolering er særligt velegnede til byggeri i nærheden af trafikere veje eller andre områder med mange støjgener.

Til brug i rum hvor solen står skarpt mod vinduesglasset er solafskærmende termoruder et godt valg. De udgør derfor et godt valg i store syd- og vestvendte partier i bygninger. På den måde sikres et behageligt indeklima, ligesom at personerne, der befinder sig i det pågældende rum, ikke bliver blændet af solen. Ved at undgå overophedning skabes et behageligt indeklima, ligesom omkostninger i forbindelse med nedkøling af rummet nedbringes.

Ved valg af termoruder kan vi ikke anbefale dig at gå efter billige termoruder. Ved i stedet at vælge termoruder af høj kvalitet er du sikker på at kunne tilbyde en løsning, der holder længere. Hos Glascom har vi mange års erfaring med salg af kvalitetstermoruder, og vi kan derfor også hjælpe dig med at finde de helt rette termoruder blandt vores mange forskellige løsninger, hvoraf en stor del af dem kan skræddersys efter behov. Er du nysgerrig på vores termorude priser, så er du også velkommen til at kontakte os på info@glascom.dk eller 5858 1500.

Vedligeholdelse af termovinduer

Med løbende vedligeholdelse af termoruder skabes de bedste betingelser for en lang levetid. Vi anbefaler, at den første rengøring af termoruderne efter byggeriets afslutning bliver udført med rigelige mængder vand. På den måde undgås ridser forårsaget af støv, sand og mørtel bedst muligt. Brug altid gummiskraber frem for strålskraber til den indvendige rengøring af termovinduerne. Dette kan gøres med en klud, som er opvredet i vand med rengøringsmiddel i. Rudemærkater på nye ruder kan nemt fjernes ved at opbløde dem i vand, og skal fjernes hurtigst muligt.

Udskiftning og montering af termoruder

Uanset om det handler om udskiftning af termoruder i en eksisterende bygning eller montering af nye termoruder i nybyggeri, så kan vi hos Glascom være behjælpelige. Hvis der er tale om en bygning af ældre dato, så kan de eksisterende vinduer være uden meget isoleringsevne, og en udskiftning med nye termoruder vil derfor kunne resultere i en kraftig nedbringelse af udgifter til varme. Det er vigtigt at understrege, at hvis der kommer dug på den ydre side af termoruderne, så er det blot et tegn på, at de isolerer. Dug på den indvendige side af de nye termoruder kan derimod skyldes manglende udluftning i det pågældende rum.

Spørg os til råds ved valg af termoruder

Termoruder anvendes i dag i langt de fleste boliger og virksomheder, og det er der god grund til, for fordelene er mange. Er du også blevet overbevist om, at termoruder er det rette valg til dit byggeprojekt, så står vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette match. Hos Glascom har vi mange års erfaring med salg af termoruder til kunder over hele landet. Vi har derfor et indgående kendskab til samtlige produkter og udgør en værdifuld sparringspartner. Du er derfor velkommen til at fortælle os mere om dine behov, så sørger vi for at matche dig med den bedste løsning for dig og dine kunder eller samarbejdspartnere.

Effektivitet er et vigtigt parameter for os, og vi kan derfor levere tilbud og projektberegninger hurtigt og præcist, så du hurtigst muligt kan komme videre med dit arbejde.

Hos Glascom har vi faste leverancer af termoruder og andre glastyper til byggeprojekter og samarbejdspartnere i hele Danmark. Bestiller du termoruder gennem os, så vil de blive leveret af lokalkendte chauffører, som har stor erfaring med at håndtere forskellige typer af glas. Skal vi hjælpe dig med at finde de rette termoruder? Så er du velkommen til at ringe til os på 5858 15 00, så sørger vi for at hjælpe dig godt videre.

Energiruder
Solafskærmende glas
Lyddæmpende glas
Personsikret glas
Sikringsglas
Brandbeskyttende glas
Facadeglas
Sikringsglas
Brandbeskyttende glas